Belastningsværdier Produktstandard IEC 61537:2006

 

I Danmark er DIN EN 61537:2007 09 "Føringsveje til kabler – Kabelbakke- og kabelstigesystemer" den aktuelt gældende oversættelse af IEC 61537:2006. Den specificerer krav og test for kabelføringssystemer, der er beregnet til at understøtte og rumme kabler og ledninger og andet elektrisk udstyr i elektriske installationer eller kommunikationssystemer. 

Spørgsmål og svar – Krav, forårsaget af produktstandard

Hvad er de generelle krav til kabelføringssystemer, og hvor defineres de?

Hvad er prøvningskravene til kabelføringssystemer?

Hvordan skal kabelføringssystemer mærkes?

Hvilke oplysninger skal inkluderes i installationsvejledningen til kabelføringssystemer?

Hvilke oplysninger om kabelholderlængder skal medtages i installationsvejledningen?

Klassifikation

 

Alle kabelføringssystemer klassificeres efter et nummersystem i overensstemmelse med kapitel 6 i produktstandarden IEC 61537. Dette gør det muligt for brugeren nemt at identificere egenskaberne ved et kabelføringssystem.

 

6.1Materiale
6.1.1Metallisk komponent
6.1.2Ikke-metallisk komponent
6.1.3Blandet konstruktion

 

 

6.2Modstand over for brandspredning
6.2.1Brandspredende
6.2.2Ikke-brandspredende

 

6.3Elektrisk ledningsegenskab
6.3.1Uden elektriske ledningsegenskaber
6.3.2Med elektriske ledningsegenskaber

 

 

6.4Elektrisk ledningsevne
6.4.1Elektrisk ledende systemkomponent
6.4.2Ikke-elektrisk ledende systemkomponent

 

 

6.5Korrosion/overflader
6.5.1Ikke-metalliske systemkomponenter
6.5.2Stål med metallisk overfladebehandling eller rustfrit stål

Klasse 0 – 9D

KlasseReferencemateriale og overfladebehandling
0aIngen
1galvaniseret zinkbelægning med en lagtykkelse på mindst 5 µm
2galvaniseret zinkbelægning med en lagtykkelse på mindst 12 µm
3varmgalvaniseret (båndgalvaniseret) iht. klasse 275 iht. EN 10327 og EN 10326
4varmgalvaniseret (båndgalvaniseret) iht. klasse 350 iht. EN 10327 og EN 10326
5varmgalvaniseret (individuelt galvaniseret) med en lagtykkelse på mindst 45 µm iht. ISO 1461
6varmgalvaniseret (individuelt galvaniseret) med en lagtykkelse på mindst 55 µm iht. ISO 1461
7varmgalvaniseret (individuelt galvaniseret) med en lagtykkelse på mindst 70 µm iht. ISO 1461
8varmgalvaniseret (individuelt galvaniseret) med en lagtykkelse på mindst 85 µm iht. ISO 1461 (normalt højlegeret siliciumstål)
9arustfrit stål, fremstillet iht. ASTM: A240/A 240M – 95a betegnelse S30400 eller EN 10088 grad 1-4301 uden slutbehandlingb
9brustfrit stål, fremstillet iht. ASTM: A240/A 240M – 95a betegnelse S30400 eller EN 10088 grad 1-4404 uden slutbehandlingb
9Crustfrit stål, fremstillet iht. ASTM: A 240/A 240M - 95a betegnelse S30400 eller EN 10088 grad 1-4301 med slutbehandlingb
9drustfrit stål, fremstillet iht. ASTM: A 240/A 240M - 95a betegnelse S30400 eller EN 10088 grad 1-4404 med slutbehandlingb

a Gælder for materialer, som ikke har deklareret korrosionsbestandigheds-klassificering. 

b Den afsluttende behandling har til formål at beskytte mod springrust og forhindre kontamineringen af andre stålenheder.

 

 

6.5Korrosion/overflader
6.5.3Aluminiumslegering eller andre metaller
6.5.4Med metallisk og organisk belægning

 

6.6Temperaturer
6.6.1Minimumstemperatur -50 °C / -40 °C / -20 °C / -15 °C / -5 °C / +5 °C
6.6.2Maksimal temperatur +150 °C / +120 °C / +105 °C / +90 °C / +60 °C / +40 °C

 

 

6.7Perforering af grundarealet af kabelbakkelængden
A≤ 2 %
B> 2 %
C> 15 %
D> 30 % (IEC 60364 5 52)

 

 

6.8Perforering af grundarealet af kabelbakkelængden
X≤ 80 %
Y> 80 %
Z> 90 % (IEC 60364 5 52)

 

 

6.9Slagstyrke
6.9.1Op til 2 J
6.9.2Op til 5 J
6.9.3Op til 10 J
6.9.4Op til 20 J
6.9.5Op til 50 J

Mekanisk belastningsprøvning for at bestemme den sikre arbejdsbelastning (SWL)

En vigtig kerneopgave for standarden er at verificere de oplysninger, der gives om den sikre arbejdsbelastning inden for en sammenlignelig og reproducerbar ramme. Dette opnås ved hjælp af forskellige prøvningsmetoder. For praktisk brug er det vigtigt, at stikkene er anbragt som beskrevet i producentens anvisninger eller datablade, da den sikre arbejdsbelastning ellers ikke kan garanteres.

Generelt skal der udføres to prøvninger, minimumstemperaturprøven og prøven for maksimal temperatur. For stålkomponenter er det tilstrækkeligt kun at teste ved en temperatur i området fra -20° C til +120° C, da temperaturændringen medfører, at egenskaberne ifølge standarden ikke afviger med mere end 5 % fra middelværdien af egenskabsværdierne.

Alle prøvningsmetoder kræver, at der anvendes en forbelastning på 10 % for kabelholderlængder og 50 % for bæreelementer på testprøverne, så de kan indstilles. Belastningen fjernes derefter igen, og deformationerne måles fra denne tilstand.

Den nominelle sikre arbejdsbelastning (SWL) anvendes først på alle testprøver, og hvis fejlkriterierne er opfyldt, øges belastningen til 1,7 gange den sikre arbejdsbelastning.

Det første fejlkriterium er den tilladte deformation under den nominelle sikre arbejdsbelastning. Den langsgående afbøjning af kabelholderlængder og formede dele må ikke være større end maksimalt 1/100 af støtteafstanden, og sideafbøjningen må ikke være større end maksimalt 1/20 af den nominelle bredde (kabelholderlængder, formede dele, bæreelementer). Derudover er tværgående deformation i udliggere begrænset til maksimalt 30 mm inden for sikkerhedsarbejdsbelastningen. En pendel kan bøjes med maksimalt 1/20 af dens længde inden for sikkerhedsarbejdsbelastningen. Naturligvis må testprøverne og tilslutningerne naturligvis ikke beskadiges eller brydes.

Den langsgående afbøjning måles i midten af hvert felt [ab] og [bc] som et beregnet gennemsnit af venstre og højre ydre side (1 og 3) af en kabelholder. Den tværgående afbøjning bestemmes på samme punkt som forskellen mellem sensorens målte værdi i midten (2) af kabelholderns bund og middelværdien af den langsgående afbøjning (ø13).

Det andet fejlkriterium er, at systemet ikke må kollapse under øget 1,7 gange belastning. Imidlertid er alvorlig deformation og bøjning tilladt under den øgede belastning.

Særlige belastninger, såsom såkaldt personlast, sne, regn, is, vind, seismiske eller termiske spændinger, kontrolleres ikke med denne metode. I henhold til standarden betragtes sne, vindbelastning og andre miljøfarer ikke som producentens ansvar. Hvis det er nødvendigt, skal installationsplanlæggeren tage højde for disse påvirkninger.

Grundlæggende bruges denne metode til at kontrollere den sikre arbejdsbelastning (SWL) af kabelholderlængder og deres tilslutninger, lister og bæreelementer.

Testene for flerfeltstøtter, monteret i et lodret plan med en vandret løberetning (typisk anvendelse i kraftværker), og for stigerør, monteret i et lodret plan med en lodret løberetning, diskuteres stadig i den aktuelt gyldige version af standarden. Det nye udkast til standard indeholder en standardiseret prøvning til dette formål. OBO Bettermann har allerede flere belastningsværdier i overensstemmelse med denne standard til anvendelser inden for kraftværk.

For fuldstændighedens skyld skal den såkaldte slagmodstandstest i overensstemmelse med IEC 60068-2-75 nævnes her. I dette tilfælde falder en hammer med en defineret masse fra en given højde den ene efter den anden på forskellige prøveemner, først på bunden eller trinnet og derefter på hver sidedel. Efter prøvningen må prøveemnerne ikke udvise tegn på ødelæggelse og/eller deformation, der forringer sikkerheden.

 

Slagenergi [J]Hammermasse [Kg]Faldhøjde [mm]
20,5400
51,7295
105,0200
205,0400
5010,0500

Kabelholderlængder som flerfeltsstøtte

 

Man bruger begrebet flerfeltsstøtte, når en sekvens af kabelføringselementer (kanaler eller stiger) og bæreelementer spænder over mere end et felt mellem støttepunkterne, dvs. har flere støtteafstande. Dette er den overvejende type installation af kabelføringssystemer. 

De fleste kabelføringssystemer er monteret med deres bund i vandret plan og kører også i vandret retning. For denne type installation indeholder standarden fem forskellige typer prøvning, som er underlagt visse betingelser. Dette er beregnet til at sikre sikker drift under alle forhold.

PrøvningstypeBetingelser
I
  • Ingen begrænsning for kunden med hensyn til, hvor stikket kan installeres
  • Ingen begrænsning af endestøtten
  • X = L
  • I prøvningen installeres stikket midt i slutfeltet mellem støtte a og b
II
  • Ingen stik tilladt i endestøttebredderne (slutfelt)
  • Endestøttebredden kan reduceres af producenterne. X ≤ L (sædvanligvis X = 0,8 · L)
  • I prøvningen installeres stikket midt i mellemfeltet mellem støtte b og c
III
  • Kabelholderens længde er lig med L eller et multiplum af støttebredden L
  • Når kabelholderlængden er 1,5 gange støtteafstanden, og stikket er placeret inden for 25 % af støtteafstanden fra slutfeltholderen
  • Placeringen af stikket i slutfeltet er angivet af producenten
  • Endestøttebredden kan reduceres af producenterne X ≤ L
  • I prøvningen installeres stikket i hvert felt mellem støtte a, b og c
IV
  • Produkter med lokale svage punkter
  • Det svage punkt er placeret direkte på holderen
  • Prøvningsbetingelser såsom I eller II, med den mindste afvigelse, således at det svage punkt installeres direkte over støtte b
V
  • Prøvning af flere spændvidder, når L > 4 m (vidtstrakte anvendelser)

Kabelholderlængder som enkeltfeltsstøtte

 

Når en kabelføringssystemsektion består af kabelholderlængder og nøjagtigt to støttepunkter arrangeret i hver ende af sektionen, kaldes det en enkeltfeltstøtte. Med andre ord, en enkel støtteafstand. Dette kan være tilfældet, når man krydser korridorer, eller når man krydser fra den ene støttesøjle til den anden, når kabelføringssystemet ikke fortsætter kontinuerligt over flere felter, dvs. systemet slutter ved hver støtte. Denne afgrænsning fra flerfeltstøtten er vigtig, fordi belastningen på systemet ændres med den samme kabelbelastning pr. meter.

Enkeltfeltstøtter er desuden for det meste monteret i et vandret plan med en vandret løberetning. Under prøvningen skal stikket placeres midt i feltet, medmindre andet er begrænset af producenten.

Fittings

For formede dele (bue, T-stykke, kryds), der er monteret med gulvet i et vandret plan med systemet i vandret løberetning, giver standarden også mulighed for en prøvning, hvis selve den formede del ikke understøttes af et samleelement. Afstanden Y til nærmeste holder er angivet af producenten.

 

Konsol

Udliggeren testes til brug på væggen eller på en pendel (figur 1). Belastningen overføres på to punkter, hvis udliggeren er designet til kabelbakke og kabelstige (figur 2). Hvis udliggeren udelukkende er designet til kabelbakker, påføres belastningen jævnt på flere punkter (figur 3). Som et resultat belastes udliggeren mindre og opnår højere sikre arbejdsbelastninger. Hos OBO Bettermann ser vi generelt altid på det værste tilfælde, fordi det er sådan, vi sikrer, at den sikre arbejdsbelastning altid opnås.

Grafikken viser den normative prøvningsopsætning.

Holdere

De såkaldte loftpendler underkastes tre prøvninger på én gang.

Prøvning af bøjningsmomentet af pendlerne på loftfliser (figur 1), fortrinsvis med en pendellængde på 0,8 m. Den sikre arbejdsbelastning er angivet som M1 i Nm eller kNm.

Prøvning af trækstyrken af pendlerne eller hovedpladen (figur 2) iht. sikkerhedsarbejdsbelastningen som F i N eller kN.

Prøvning af bøjningsmomentet for pendler med udliggere (figur 3), angivet med M2 i Nm eller kNm. Denne prøvning skal udføres i længderne L = 0,5 m, 1,0 m og 1,5 m, forudsat at varerne er tilgængelige i produktsortimentet. Pendlerne testes, når de monteres i kombination med den stærkeste og største udligger, der anbefales til pendlen.

Prøvningerne for en centralt (symmetrisk) fast udligger (figur 4) og for pendler med en udligger fastgjort til enderne/loftsophæng (figur 5) spiller en underordnet rolle. Sidstnævnte kaldes også for en abegynge. I dette tilfælde anvendes to gevindstænger som trækelementer eller loftpendler med en vandret løbende, stiv profil som bakkestøtte.

Sikker installation af pendler med udliggere

Installationen af en loftpendel med en udligger betragtes som sikker, hvis følgende betingelser er opfyldt. 

  1. Den belastning, der påføres hver udligger, er lavere end den sikre arbejdsbelastning, der er specificeret for den enkelte udligger (10.8.1).
  2. Bøjningsmomentet for pendler med udliggere M2 selv er lavere end den sikre arbejdsbelastning for den anvendte pendellængde (10.8.2.3). Interpolation mellem prøvningsresultater af forskellig længde er tilladt.
  3. Det resulterende bøjningsmoment på loftpladen M 1 og den resulterende kraft F er i et sikkert område (SAFE AREA).

Elektriske kontroller

Ved normal brug er produkter af standarden passive, hvad angår elektromagnetiske påvirkninger (emission og immunitet). Når kabelføringssystemer installeres som en del af en kabelinstallation, kan installationen udsende eller blive påvirket af elektromagnetiske signaler. Graden af indflydelse afhænger af typen installationen i driftsmiljøet og af de enheder, der er tilsluttet kabelføringen.

Det elektriske ledningsevneegenskaber eller elektriske isoleringsegenskaber testes iht. IEC 61537. Dette afhænger af, hvordan systemet blev klassificeret.

Kabelføringssystemer, der er klassificeret som "med elektriske ledende egenskaber" i overensstemmelse med punkt 6.3.2, skal have tilstrækkelig elektrisk ledningsevne til at sikre potentialeudligning og tilslutning(er) til jorden, når det er nødvendigt afhængigt af anvendelsen af kabelføringssystemet. En vekselstrøm på 25 A ved en åben kredsløbsspænding på mindre end eller lig med 12 V (AC 50-60 Hz) strømmer gennem systemet bestående af to kabelholderlængder og det tilhørende stik. Et første spændingsfald måles over en afstand på 50 mm ved siden af stikket. Den resulterende impedans (overgangsmodstand) må ikke overstige 50 mΩ. Forskellige stik (hvis tilgængelige) skal testes separat. Et andet spændingsfald måles over en afstand på 500 mm uden tilslutningspunkt. Den resulterende impedans må ikke overstige 5 mΩ/m.

Kabelholdersystemer, der er klassificeret som en "elektrisk ikke-ledende systemkomponent" i overensstemmelse med punkt 6.4.2, betragtes som ikke-ledende, hvis den specifikke overflademodstand er større end 100 mΩ. Kabelføringssystemer fremstillet af metal med en belægning betragtes generelt som ledende

Brandfarer

Et kabelføringssystem kan generelt ikke forårsage brand, kun brandbidrag. Til udformning af kabelføringssystemer kræver standarden, at ikke-metalliske blandede materialer, der kan udsættes for unormal varme på grund af elektriske fejl, skal være meget brandfarlige. Til dette formål udføres glødetrådstesten i henhold til IEC 60695-2-11:2000 afsnit 4-10 med en glødetrådstemperatur på 650 °C. Systemkomponenter, der ikke spreder brand, må enten ikke antændes eller have begrænset brandspredning.

Har du spørgsmål til emnet? Vi hjælper dig gerne videre!