Vindlast og sikring mod vindlast: Planlægningshjælp til kabelbæresystemer
Vindlasten hører til den klimatiske påvirkning af bygninger og komponenter. Den kan indvirke både vandret og lodret og har potentiale til at påvirke bygningers stabilitet og integritet samt tekniske systemer i betydeligt omfang. Hvor stærke de respektive vindbelastninger er, skal vurderes separat af installatøren for hvert byggeprojekt og afhænger af en række faktorer. Disse omfatter for eksempel placeringen, vindretningen, overflader, tagets form og størrelsen og dimensionerne af den respektive bygning.
Regioner med lignende forhold defineres som vindbelastningszoner i overensstemmelse med EN 1991-1-4. Sammen med det tilsvarende nationale bilag fastsætter denne europæiske standard (også kendt som Eurocode) grundlæggende parametre til bestemmelse af virkningerne af naturlig vind på bygninger og konstruktioner. De nationale bilag indeholder bestemmelser, der går ud over Eurokodeforordningerne og er hidtil blevet medtaget i nationale standarder.

| Zone | Vindhastighed i m/s | Hastighedstryk i kN/m² |
| 1 | 22,5 | 0,32 |
| 2 | 25,0 | 0,39 |
| 3 | 27,5 | 0,47 |
| 4 | 30,0 | 0,56 |
Basishastigheder og hastighedstryk
| Terrænkategori (GK) | Definition |
| Terrænkategori 1 | Åbent hav, hav med mindst 5 km frit område i vindretningen og jævnt, fladt land uden forhindringer |
| Terrænkategori 2 | Terræn med hække, enkelte gårde, huse eller træer, f.eks. landbrugsområder |
| Terrænkategori 3 | Forstæder, industri- eller erhvervsområder og skove |
| Terrænkategori 4 | Byområder, hvor mindst 15 % af arealet er bebygget med bygninger, hvis gennemsnitlige højde overskrider 15 m |
Terrænkategorier iht. DIN EN 1991-1-4/NA
Brug af dæksel udendørs: Vær opmærksom på ydre mekaniske kræfter
Ved installation af dæksler udendørs skal det bemærkes, at de udsættes for ydre mekaniske kræfter. Disse omfatter for eksempel vind, sne og vand. Disse ekstra belastninger tages ikke i betragtning i den internationale standard DIN EN 61537 og skal derfor vurderes separat for hvert byggeprojekt. Installatøren er ansvarlig for dette. Dennes evaluering danner grundlaget for yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at sikre en permanent stabil og sikker elektrisk installation.
Ved brug af dæksler udendørs under øgede vindeffekter er der risiko for, at de kan løftes på grund af forskellige trykforhold. Der skal derfor træffes passende sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre potentielle skader og minimere risici.
OBO tilbyder en række løsninger, der sikrer ekstra støtte selv i stærk vind. Valget af det passende system afhænger både af det specifikke byggeprojekt og af placeringen. Vi bistår gerne med rådgivning.

Dette sikrer sikkerhed selv med øget vindbelastning
Forskellige metal- og spændingsbånd kan bruges til at fastgøre dæksler på en vejrbestandig måde og til at sikre vindbelastninger. Disse sikrer et særligt robust og holdbart greb, selv ved kraftige vindbelastninger. OBO tilbyder blandt andet følgende løsninger:
Spændebånd
Det Spændebånd SBR er fremstillet af galvaniseret stål, rustfrit stål eller med ekstra plastbelægning, er ekstremt robust og slidbestandig. Det testes for trækstyrke (kN) som funktion af materialetykkelse og fås i forskellige farver. Bredderne på 8 og 15 millimeter muliggør fleksibel justering til forskellige kabelbakker, kabelledere og kabelvolumener. Ved hjælp af de passende SBV-rembeslag og 576 spændetænger kan stropperne monteres nemt, hurtigt og sikkert.






Metalspændebånd
Samt er fremstillet af metal og med en kuglelås giver de pålidelig fiksering, der modstår selv høje temperaturer og ugunstige vejrforhold. Med bredder på 7,9 og 12 millimeter samt forskellige faste længder er en bred vifte af anvendelser tilgængelige. Samt med integreret fræser sikrer præcis og effektiv installation.






Installationsprincipper til installation af fladt tag
Vores grafik viser installation af fladt tag for Gitterbakke GRM (venstre) og installation af fladt tag af det uperforerede Kabelbakke MSKMU (højre).




Monteringshjælp til installation af fladt tag med gitterbakke GRM
Placering af UniBase 6
Denne UniBase 6 skal placeres i overensstemmelse med tagets udformningsplan, og anbring om nødvendigt UniBase BSM bygningsbeskyttelsesmåtten under fødderne. De maksimale støtteafstande mellem fødderne er 1,5 m.

Ballastering af UniBase 6
Foden UniBase 6 vægtes med standard belægningssten med størrelsen (længde x bredde x højde) 10x20x6 cm.

Påsætning af gitterbakke GRM
Samt Gitterbakke GRM er fastgjort til UniBase 6 universalfoden uden skruer ved hjælp af 165 MBG HGRM-adapteren.

Installer og fastgør DGRR-dækslet
Denne Gitterbakkedæksler DGRR trykkes på gitteret og fastgøres med .

Download
Eksempel på statisk beregning af kabelføring på taget
Beregningsgrundlag
Afstand UniBase
Når kabelføringssystemer understøttes, for eksempel med UniBase-universalfoden, skal det sikres, at kontaktfladen svarer til det installerede systems fulde bredde. Dette sikrer ensartet belastningsfordeling og øger stabiliteten mod vindbelastninger. I eksemplet med statisk beregning nedenfor er afstanden mellem den enkelte UniBase 0,6 meter
Antal dækselklips
Der skal monteres mindst 6 dækselklips pr. 3 meter dæksel.

Afstand mellem metalbåndklemmer
Følgende anbefales til afstand af metalbåndklemmerne: Brug tre klemmer pr. dæksel på 500, 1500 og 2500 mm hver.
Anvendte systemkomponenter
| Art-nr | Type | Betegnelse |
|---|---|---|
| 5403391 | UniBase 6 | Universalfod ballastering, sten op til 6 cm |
| 6047655 | RKSM 630 FT | RKSM Magic-kabelbakke, med hurtig tilslutning |
| 3191032 | OTSP 6,0x40 A4 | Spånpladeskrue, Panhead, drev TX 25 |
| 6052656 | DRLU 300 DD | Låg, uperforeret, til kabelbakke og kabelstige |
| 6052810 | DK DRLU A2 | Dækselklips, uperforeret til dæksel |
| 7203111 | MBS 100 A2 | Båndbøjle |

Formel til at bevise positionssikkerhed (glide+løft):
Wh x γQ ≤ (Gstab x γstab-Wvh x γQ ) x μ
Betegnelser
Wh Karakteristisk vindkraft vandret
Wvh Karakteristisk vindkraft lodret til sikker løft
Gstab Stabiliserende vægtkræfter
YQ Delvis sikkerhedsfaktor for vindbelastning
Ystab Delvis sikkerhedsfaktor for stabiliserende kræfter
µ Friktionskoefficient
Beregning af vindkraft vandret på kabelbakken
Først beregnes vindtrykket, som virker vandret på kabelbakkens sidevæg. Trykket beregnes ved at multiplicere vindstødshastighedstrykket, sidehøjden, kraftkoefficienten, sikkerhedsfaktoren og afstanden mellem stenene.
Wh1 x yQ = 0,5 kN/m2 (vindstødshastighedstryk) x 60 mm (sidehøjde) x 1,0 (kraftkoefficient) x 1,2 (sikkerhed) x 0,6 m (afstand til UniBase) = 21,6 N
Påvirkningsberegning på ballaststen
For at beregne effekten af vindbelastningen på ballaststenen ganges stenbredden/højden med vindstødhastighedstrykket, en kraftkoefficient og sikkerhedsfaktoren.
Wh2 x γQ = 372 mm (stenbredde) x 80 mm (stenhøjde) x 0,5 kN/m2 (Vindstødshastighedstryk) x 2,1 (kraftkoefficient) x 1,2 (sikkerhed) = 37,5 N
Beregning af systemvægtberegning
Systemets samlede vægt, inklusive kabelbakke, dæksel og ballaststen, beregnes under hensyntagen til acceleration på grund af tyngdekraft og sikkerhedsfaktor.
Gstab x γstab = (6,12 kg/m (bakke + dæksel) x 0,6m (stenafstand) + 10 kg (stenvægt) ) x 9,81 m/s2 (acceleration på grund af tyngdekraften) x 0,9 (sikkerhed) = 120,7 N
Bestem løftebelastningen
For at bestemme løftebelastningen bestemmes længden udsat for vinden først ud fra afstanden mellem stenene og stenens bredde. Multiplikation resulterer derefter i området med vindbelastning. Sammen med vindstødstryk, kraftkoefficient og sikkerhedskoefficient resulterer dette i løftevindbelastningen.
Wvh x γQv = (0,6 m (stenaftand) – 372 mm (stenbredde)) x 300 mm (bakkebredde) x 0,5 kN/m2 (Vindstødshastighedstryk) x 0,5 (Lodret kraftkoefficient) x 1,2 (sikkerhed) = 20,5 N
Bevis for positionssikkerhed
Først beregnes summen af de vandrette vindkræfter. Systemvægten minus den tidligere bestemte løftebelastning med friktionskoefficient resulterer i den maksimalt mulige stabiliserende kraft. Dette gør det muligt endelig at afgøre, om positionssikkerheden er garanteret.
Wh1 x γQ + Wh2 x γQ ≤ (Gstab x γstab – Wvh x γQv) x µ
21,6 N + 37,5 N < (120,7 N – 20,5 N) x 0,6 (friktionskoefficient µ)
59,1 N < 60,1 N ➨ Bevis fremlagt
Eksempel på nationale standarder for vind- og snebelastninger
Generelle effekter - vindbelastninger | |
|---|---|
| Europa: | EN 1991-1-4 |
| Tyskland: | DIN EN 1991-1-4 |
| Belgien: | NBN EN 1991-1-4 |
| Østrig: | ÖNORM B 1991-1-4 |
| Holland: | NEN-EN 1991-1-4 |
| Schweiz: | SIA 261 |
| Spanien: | CTE DB SE-AE |
| USA: | ASCE/SEI 7-16; ASCE/SEI 7-22 |
| Indien: | IS 875-3 |
Generelle effekter - snebelastninger | |
|---|---|
| Europa: | EN 1991-1-3 |
| Tyskland: | DIN EN 1991-1-3 |
| Belgien: | NBN EN 1991-1-3 |
| Østrig: | ÖNORM B 1991-1-3 |
| Holland: | NEN-EN 1991-1-3 |
| Schweiz: | SIA 261 |
| Spanien: | CTE DB SE-AE |
| USA: | ASCE/SEI 7-16; ASCE/SEI 7-22 |
| Indien: | IS 875-4 |
Videregående indhold

Oversigt over kabelbæresystemer
Robuste, sikre, holdbare – Lær kabelbæresystemerne bedre at kende, og få flere informationer om korrosion, overflader og indholdsstoffer.

Find det passende kabelføringssystem
Hvordan vælger du det rigtige kabelføringssystem til et installationsprojekt? Vi fortæller dig, hvorfor kabelvolumen og kabelbelastning blandt andet er vigtige kriterier.

IEC 61537:2006 – Krav til kabelføringssystemer
Hvilke krav skal kabelføringssystemer opfylde? Produktstandarden IEC 61537:2006 sætter klare standarder for modstandsdygtighed, sikkerhed og mærkning.

Certificeret kvalitet – hurtigt overblik over certifikater, standarder og godkendelser
Fra ISO til UL: Find ud af, hvilke certifikater og godkendelser, der beviser kvaliteten og sikkerheden af vores kabelføringssystemer nationalt og internationalt.

Sikker mod interferens: EMC-afskærmning til kabelføringssystemer
Elektromagnetiske interferensfelter kan forårsage, at hele systemer svigter. Her giver magnetisk afskærmning gennem passende installerede kabelstyringssystemer beskyttelse.